Billedmanipulation - Kamera
kamera.png

Når man tager et digitalt billede sker der fire grundlæggende processer hvoraf den sidste er selve digitaliseringen:

1: Et objektiv indfanger og koncentrerer lyset, så det passer ind på kameraets billedesensor.
Et stort objektiv tager mere lys ind og giver derfor bedre billeder. Kvaliteten af glas og slibning har også stor betydning for billedets kvalitet, men selv det bedste objektiv giver forvrængninger. Et objektiv er skarpest i midten, så evt. problemer opstår oftest i billedets hjørner.

2: En lukker, der åbner og lukker for lyset, så det er et øjebliksbillede der tages.
Jo længere tid desto mere lys til billedet, men har tingene bevæget sig, så mudrer billedet - man har så at sige flere billeder ovenpå hinanden. Det ses typisk ved billeder taget i halvmørke uden blitz. Derudover kan fotonerne også påvirke hinanden, hvis hullet de skal igennem er for lille og derved sætter blænden en grænse for opløsningen.

3: Lyset aktiverer en række lysfølsomme fotoceller på en billedsensor - det digitale kameras film.
Jo større billedsensor og dermed mere plads og lys til den enkelte fotocelle desto bedre billede, og jo flere fotoceller desto højere opløsning. Men der kan være for mange fotoceller på sensoren, så der kommer for lidt lys ind til den enkelte fotocelle. Det resulterer i lav lysfølsomhed og uskarpe billeder, et problem der typisk ses i mobiltelefonernes kameraer. Antal fotoceller angives i megapixel mens sensorens størrelse sjældent angives.

wikipedia-sensor-consumer-digicam-540px-ccd-sensor.jpg
Fotosensor fra standardkamera

4: Værdierne aflæses og gemmes i hukommelsen af et program på kameraet.
Her sker selve digitaliseringen og den har selvsagt også betydning for resultatet. Programmet der gemmer billedet tager ofte højde for de forvrængninger objektivet laver og nogle retter også op på evt. billedstøj pga. mange pixels på en lille sensor, hvilket dog kan give billedet et præg af tegning. Vigtigst for billedkvaliteten er dog måden programmet registrerer og gemmer farver på, der kan variere meget fra kamera til kamera.

Du kan læse mere i afsnittet Billedmanipulation - Digitalisering

Bedste billedkvalitet?

Et kameras billedkvalitet afhænger af alle fire faktorer, og de alle er lige væsentlige. Det hjælper ikke med mange fotoceller, hvis det er en lille sensor og ligeledes gør et stort objektiv ikke megen gavn, hvis der kun er en lille billedsensor til at registrere lyset.

Vil du vide mere? - Se digitalmagasinets artikel Objektiv vs. sensor

Lav en kameratest

  • Noter størrelsen af objektiv, billedsensor og antal fotoceller på dine kameraer.
  • Test kameraet: farvegengivelse i naturlig belysning; opløsning i dårlig belysning uden blitz; forvrængning ved maksimal zoom…
  • Afprøv kameraets brugervenlighed: byt kameraer og tag tid på, hvor hurtigt I eks. kan slå blitzen fra og tage et billede.
  • Sammenlign til sidst resultaterne: er objektiv, sensor eller billedpunkter mest afgørende for billedkvaliteteten? hvilket kamera er bedst?
Navn xxx _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Type kompakt/mobil…
Objektiv stort/mellem/lille
Billedsensor stor/mellem/lille
Antal fotoceller megapixels
Farvegengivelse naturlig/afdæmpet/rødlig…
Dårlig belysning skarpt/utydeligt…
Fuld zoom skarpt/forvrænget i hjørner…
Brugervenlighed simpelt/komplekst

Bedste kamera?

Kameraerne der giver den bedste billedkvalitet har den størst mulige objektiv, billedsensor og mængde billedpunkter, men det er ikke nødvendigvis det bedste digitale kamera til formålet, da det vil kan være for stort, for tungt eller for strømforbrugende.

Et spejlreflekskamera giver det klart bedste resultat, når vægt og plads ikke er et problem.- Her er der stort objektiv, sensor og mængde billedpunkter. Det allerbedste resultat fås, hvis man selv kan finde ud af at bruge det, men de fås også i fuldautomatiske løsninger, der giver gode billeder, men også bruger forholdsvist meget strøm.

Systemkameraet er et godt kompromis. Kamera og objektivt er markant mindre, der er en lavere vægt , men stadig har en stor billedsensor og antal billedpunkter. Det giver stort set ligeså gode billeder i dagslys og kan have ret god zoom, men i svag belysning kommer det til kort og det fylder stadig noget og bruger mere strøm.

Kompaktkameraerne er en oplagt vinder til hverdag og på tur. De fylder og vejer lidt og er lette at have med sig overalt. Selvom billedsensoren er mindre end hos de andre kameratyper giver den billeder i fin opløsning til hverdagsbrug og objektiv og sensoren er klart større og bedre end den der er plads til i en mobiltelefon.

Medmindre andet er angivet, er indholdet af denne side licenseret under Creative Commons Attribution-NonCommercial 3.0 License