Cs Unplugged

På denne side kan man finde små forløb og aktiviteter der relaterer sig til emnet informationsteknologi og informatik.

Rollespil om autonome biler
Her er et rollespil om fremtidens autonome biler. En autonom bil er mere avanceret end de føreløse biler der kan købes i Californien i dag. En kvinde bliver kørt ned af en autonom bil - hun overlever. Brugeren (bilens ejer) mener ikke det er hans skyld, fordi kvinden gik ud foran en bus (uden refleks) og the blame game begynder mellem forskellige parter i sagen (brugeren, mekanikeren, producenten, kvinden - og en dommer). Klassen deles ind i grupper på 3-6 elever og hver gruppe får en af de nævnte roller, hvorefter en retsag kan gå i gang.
Hæfte med kontekstbeskrivelse og de fem roller

Til læreren: Rollespillet arbejder med lærerplanens faglige mål 1 (it-systemers betydning for menneskelig aktivitet og hvordan brugernes adfærd påvirkes heraf). Rollespillet kan gennemføres i et modul (90 minutter). Af materialer til rollespillet, er fem udprintede kopier nok (en til hver gruppe).

Androidprogrammering af et Foscam obvervågningskamera
I dette projekt anvender vi et trådløst overvågningskamera som vi styrer med en Android app, vi selv udvikler. Det gennemgås hvordan man via et API (application programmer interface) kan styre kameraet direkte med en web-browser.
Hands-on elevhæfte

Til læreren: Hæftet er til øvede App-Inventor elever. Hæftet indeholder en afleveringsopgave. Projektet arbejder med lærerplanens faglige mål 3 (repræsentation af data og udarbejde it-produkter i form af simple manipulationer af data). Hæftet kan gennemføres i to moduler (90 minutter) plus eventuel tid til afleveringsopgaven (4-6 timer). Af materialer til emnet, skal man have et FI8919W overvågningskamera fra Foscam (to stk til en klasse er nok).

På denne side kan man finde små forløb og aktiviteter der relaterer sig til emnet informationsteknologi og informatik.

Viral reklame - sæt morsomme tekster på en video
Vi skal lave video med sjove undertekster. Det er en reklame for vores skole. Det er nemt at sætte teksterne på videoen, men det er faktisk svært at få nailet det budskab der skal kommunikeres med videoen.
I den første del af timen, arbejder vi med budskabet. I den anden del af timen, producerer vi - og laver brugerinterview.

Her er opgavebeskrivelsen

Til læreren: Her øves den iterative udviklingsmodel (planlæg, implementer, evaluer osv). Det er et lille projekt der kan laves på 2x45 minutter. Vi rammer det faglige mål; beskriv og analyser udvalgte elementer i et interaktionsdesign, udarbejde it-produkter i form af simple interaktionsdesign og tilpasse eksisterende design.
Eleverne synes det er rigtig sjovt. Enjoy.

Medmindre andet er angivet, er indholdet af denne side licenseret under Creative Commons Attribution-NonCommercial 3.0 License