Musikdeling - Forretningsmodeller

Forretningsmodellerne for musiktjenester er i dag delt op på den ene side i nogle få store spillere, herunder Apple med iTunes Music Store, der sælger musik direkte til forbrugerne i form af musikfiler, der efterfølgende bliver overført som filer til brugerens computer og lagret i iTunes, og på den anden side en række tjenester, der tilbyder streaming af musik direkte fra en online musikdatabase. Disse streaming tjenester er også begyndt at tilbyde lagring af kundernes egen musik, som så også kan streames over nettet.

I det følgende vil vi gennemgå eksempler på begge typer af forretningsmodeller og lægge op til en diskussion af, hvordan virksomhederne tjener penge på musiktjenesterne, samt hvilke fordele de ellers kan have af at kunne tilbyde musik til deres kunder/brugere.

iTunes Music Store

Følgende gennemgang af iTunes Music Store er taget fra [6]. Den er frit oversat fra engelsk og lettere modificeret.

iTunes er en à la carte-MP3-butik, hvor de enkelte sange kan købes til ca. samme pris. De iTunes Store åbnede den 28. april 2003, efter at Apple underskrev en aftale med fem store pladeselskaber. I sine første 18 timer solgte iTunes 275.000 sange. I de følgende fem dage blev der solgt mere end 1.000.000 sange. iTunes var til at begynde med forbeholdt Mac-brugere, men Apple frigav en Windows-kompatibel version i oktober 2003. Under tre dage efter frigivelsen af Windows-version, var iTunes softwaren blevet downloadet over 1.000.000 gange og mere end 1.000.000 sange var blevet hentet.

itunes-music-store.jpg

Til dato indeholder iTunes Store mere end 14.000.000 sange på verdensplan. Den 24. februar 2010 ramte iTunes 10 milliarder downloads (en fuld diagram kan findes i tillægget under tabel 2). I april 2008 overhalede iTunes Store den amerikanske stormagasinskæde Wal-Mart i at blive USA's største musik forhandler. Apple har i øjeblikket monopol på markedet, og tegner sig for over 70 procent af alle lovlige musikdownloads.

iTunes primære konkurrent er Amazon.com's digitale musikbutik: Amazon MP3, men kun i USA, da Amazon MP3 kun kan bruges af amerikanske kunder. Amazon MP3 blev lanceret i september 2007, og har i dag en markedsandel på 7,6%. Tidlige reaktioner på AmazonMP3 var generelt positive. Afskaffelse af DRM1, lydfiler i højere kvalitet og billigere priser gjorde tjenesten til et meget tiltalende alternativ. Men mange brugere er enige om at det at surfe på iTunes Store er en langt mere behagelig oplevelse, og da Apple fjernede DRM, var det klart, at Amazon ikke længere havde nogen fordel.

Abonnement baserede forhandlere giver virkelig ikke iTunes megen konkurrence. Den amerikanske musiktjeneste Rhapsody tager i øjeblikket et månedligt gebyr på 10 $ for adgang til deres katalog på over 12.000.000 sange. Napster - der efter at være blevet lukket ned i 2001 efter copyright retssager, blev købt ud, og er siden blevet en lovlig tjeneste - er den nuværende leder i abonnement-baserede online-musik forhandlere. I 2008 blev Napsters nettoomsætning for kvartalet, der sluttede 30. juni 2008, på 30,3 millioner dollars. Til sammenligning anslås iTunes overskud til omkring 2-3 milliarder dollars (Apple frigiver ikke særskilte tal for salget i iTunes Store).

itunes-purchased-songs.jpg
Antal købte sange efter lanceringen af iTunes Store[11].

Hvordan fungerer iTunes?

iTunes fungerer som mellemled mellem et pladeselskab og en forbruger, ligesom et pladeselskab er et mellemled mellem en kunstner og en forbruger. Med hver tilføjet mellemmand får kunstneren en mindre procentdel af hvert salg. Det virker nok rimeligt for de fleste, at kunstneren får de fleste, af de penge, som salget af kunstnerens musik indbringer, men det er samtidig vigtigt at forstå funktionen og det nødvendige i de formidlingsydelser som pladeselskaberne og iTunes leverer.

Opgaverne for et pladeselskab er mange, men den vigtigste er formentlig distribution af musik. Med populariteten af internet musik og distribution via iTunes er kunstnere blevet mindre afhængige af pladeselskaber. Dette har skræmt mange pladeselskaber til at udvikle nye forretningsstrategier, der for eksempel handler om at få del i omsætningen ved live-optrædener mod til gengæld at stå for en større del af markedsføringen af kunstneren. Pladeselskaberne tilbyder sig som en slags manager for kunsteren med det klare formål at øge deres indtjening og forretningsområde for at kompensere for manglende indtjening ved pladesalg. Disse udvidede kontrakter kaldes for "360 deals" eller "multiple rights deals"[4].

Mange nye kunstnere vælger at undgå at skrive kontrakt med et pladeselskab i den antagelse, at de slet ikke er afgørende for deres forretningsplaner. Dette har også i høj grad påvirket lydstudier. Da den digitale revolution i høj grad har øget tilgængeligheden af billige løsninger til hjemmeoptagelser, kan kunstnere skabe musik i høj kvalitet fra en garage eller soveværelse og øjeblikkeligt distribuere det til et verdensomspændende publikum via internettet og iTunes.

iTunes salg

For hver 8 kroners (99 cent) sang solgt på iTunes får Apple 35 %. Selv om dette umiddelbart forekommer som meget, så er det sådan, at enhver transaktion, der involverer et kreditkort via iTunes pådrager sig et gebyr på ca. 1,5 kr. (25 cent) fra kreditkortselskabet. Men dette gebyr er kun for hver transaktion (dvs. seks downloadede sange vil stadig kun koste ét gebyr). Apple har skabt et yderst intelligent og næsten rentabelt system. For at forsinke indberetning af transaktioner, venter de flere dage med at opkræve betalingen for at gruppere en brugers transaktioner sammen, og derfor kun betale ét gebyr. Pladeselskaberne modtage de resterende 65 procent og betaler derefter kunstneren mellem 40 og 55 ører (mellem 8 og 11 cent). Ifølge disse tal skal kunstneren sælge 1.229 albums eller 12.399 enkelte numre via iTunes om måneden for at tjene den amerikanske mindsteløn.

På trods af deres utrolig store del af indtjeningen ved salget, ser Apple ikke meget profit fra iTunes. Dette er absolut et emne til diskussion. I 2008 skrev Saul Hansell en artikel i The New York Times med titlen: "The iTunes Store: Profit Machine" Mens Hansell først taler om den særdeles rentable forretningsmodel for iTunes, blev han senere oplyst om, hvordan gebyrerne på kreditkort fungerer, og opdaterede derefter artiklen. På trods af Apples intelligente system, hvor transaktioner bliver grupperet, køber de fleste brugere kun enkelte sange ad gangen, hvilket reducerer den samlede fortjeneste.

iTunes Store: Profitmaskine?

Læs artiklen af Saul Hansell: "The iTunes Store: Profit Machine" og diskutér, hvor de primære indtægtskilderne fra iTunes Music Store kommer fra. Hvilke fordele er der for Apple ved at have den mest populære online musiktjeneste?

TDC Play

TDC Play blev lanceret af TDC i 2008 i håbet om at knytte kunderne tættere til sig. Her får teleselskabets kunder gratis adgang til seks millioner musiknumre, mens TDC betaler regningen til rettighedshaverne[2].

TDC's musiktjeneste kan bruges på tre forskellige måder. Du kan streame musikken direkte fra internettet ved hjælp af en web-browser, du kan downloade musikken til computeren og afspille den ved hjælp af Windows Media Player, eller du kan overføre musikken til din mobiltelefon[9].

Ideen er den enkle, at TDC betaler pladeselskaberne hver en pose penge – hvorefter TDC kan tilbyde sine bredbånds- og mobilkunder gratis download af musik.

For TDC har ordningen den fordel, at man kan tilbyde kunderne noget ekstra, som gerne skulle forhindre dem i at flygte til andre selskaber. Som udgangspunkt kan musikken nemlig ikke flyttes med, hvis man skifter selskab.

tdc-play.jpg
tdc-play-2-2.jpg

TDC Play: Sensationel forretningsmodel?

Læs artiklen fra Børsen 2008 af Knud Teddy Rasmussen: TDC's Play kan helt ændre det globale musiksalg.

  • Diskutér, hvilke fordele TDC kan opnå ved at tilbyde gratis musik til sine kunder.
  • Disktutér, hvor I ser på en musiktjeneste, der er knyttet sammen med en mobilleverandør.

WiMP

Tanken bag WiMP var oprindeligt at give kunder hos Telenor adgang til at høre musik på mobilen og computeren, altså grundlæggende samme princip som på TDC Play (og YouSee Play). Det er i dag en tjeneste tilgængelig for alle brugere uanset hvilken operatør, de anvender.

TDC Play fungerer primært ved at brugerne downloader musikken til deres computer eller mobiltelefon (på computeren kan musikken dog streames), mens WiMP spiller musikken direkte over dataforbindelsen. Man skal således ikke downloade sangene - blot afspille dem. På mobilen er det dog muligt at gemme op til 3000 sange offline, så de kan afspilles uden dataforbindelse.

Fordelen hos TDC Play er, at tjenesten er gratis at bruge for kunderne, da den er inkluderet i abonnementet. WiMP koster 99 kroner om måneden (inkl. den datatrafik tjenesten bruger).

Adgangen til WiMP på PC og Mac sker via et softwareprogram (se billedet, nedenfor), der skal installeres. Når den korrekte adgangskode er angivet, åbnes det, som bliver din personlige musiksamling.

wimp-home.gif

På mobiltelefonen har WiMP en applikation til henholdsvis Android og iPhone, som praktisk talt flytter musikken over på mobilen[5].

Referencer
1. Amazon: Amazon Cloud Drive; www.amazon.com, 2011; https://www.amazon.com/clouddrive/learnmore
2. Anders Heering: Specialrapport 10 år efter Napster; www.business.dk, 2010; http://www.business.dk/bny/10-aar-efter-napster
3. mSpot: mSpot - Music that follows you; www.mspot.com, 2011; http://www.mspot.com
4. Heather McDonald: 360 Deals; musicians.about.com, 2011; http://musicians.about.com/od/ah/g/360deals.htm
5. John G. Pedersen: WiMP - den bedste musiktjeneste i Danmark; www.mobilsiden.dk, 2010; http://www.mobilsiden.dk/mobiltest/wimp-den-bedste-musiktjeneste-i-danmark,lid.11439/
6. Nick Barnett: The iTunes Business Model and its Widespread Effects; www.thevlyhouse.com, 2011; http://www.thevlyhouse.com/2011/01/the-itunes-business-model-and-its-widespread-effects/
7. Christian Bjerggaard Jørgensen: Sådan streamer du din musik gratis; www.pcworld.dk, 2011; http://www.pcworld.dk/art/113963/saadan-streamer-du-din-musik-gratis
8. Jeppe Christensen: Sådan er Googles musiktjeneste i skyen; www.pcworld.dk, 2011; http://www.pcworld.dk/art/116115/saadan-er-googles-musiktjeneste-i-skyen
9. Kenneth Hansen: Test: TDC Play er sympatisk men besværlig at bruge; www.pcworld.dk, 2011; http://www.pcworld.dk/art/113143/test-tdc-play-er-sympatisk-men-besvaerlig-at-bruge
10. Kim Stensdal: Amazon vil lade dig gemme film og musik online; www.pcworld.dk, 2011; http://www.pcworld.dk/art/115175/amazon-vil-lade-dig-gemme-film-og-musik-online
11. Scott McNulty: iTunes Music Store downloads graphed; www.tuaw.com, 2006; http://www.tuaw.com/2006/02/27/itunes-music-store-downloads-graphed/
12. WiMP: Ubegrænset adgang til mange millioner af sange. Når som helst, og så ofte du ønsker; wimp.dk, 2011; http://wimp.dk
Medmindre andet er angivet, er indholdet af denne side licenseret under Creative Commons Attribution-NonCommercial 3.0 License