Reklamespil er gratis spil, som udgives med det hovedformål at promovere et produkt eller et budskab. Derudover findes også eksempler på reklamer i betalingsspil, hvor der er en række ekstra muligheder og udfordringer.
Der kan grundlæggende skelnes mellem to former for reklame i spil:
- eksplicit reklame i introscener, bannere, vægge m.m..
- implicit reklame hvor produkter - product placement - eller budskaber indgår som integrerede elementer.
De første mindre reklamespil
Der er flere kandidater til titlen som verdens første reklamespil. De ældste er racerspillemaskinen Mustang fra 1964 og Digital Equipment Corporations udgave af Lunar Lander fra 1973, hvor en Mc Donalds kommer frem, hvis man lander det rigtige sted på månen og astronauten bestiller en Big Mac [2]. Men ingen af spillene blev bestilt og betalt af firmaerne, så egentlige reklamespil er der ikke tale om.
Mc Donalds var de første til at projektere et reklamespil, men det blev aldrig færdigudviklet, så i stedet kom et andet globalt firma først - Coca Cola. De bestilte i 1983 et remake af Ataris millionsælgende spil Space Invaders, som paradoksalt nok fik navnet 'Pepsi Invaders' efter konkurrenten, der også indgår som det dominerende element i gameplayet. - Selvom dårlig reklame er bedre end ingen, var eksponering ikke et problem, da spillet kun skulle uddeles i 125 eksemplarer som en særlig gave til egne sælgere [2].
Reklame var ikke målet med Pepsi Invaders, men alligevel har det alle de primære karakteristika, der kommer til at kendetegne de enkle reklamespil: et kort spil med et enkelt gameplay hvor reklamen er meget eksplicit og oftest er placeret centralt i spillet.
De første større reklamespil
Der kommer en enkelte reklamespil i små oplag i slutfirserne, men de slår ikke igennem i et marked, der kollapser under et utal af forholdsvis ens udgivelser samt en omfattende udbredelse af piratkopiering. Først i starten af 90'erne udsendes der reklamespil i større oplag bl.a. som en "gaver" i morgenmadsprodukter 3.

Guldkornekspressen, 1991, Amiga 500
I 1991 kom også det nok første danske reklamespil, der fik navnet Guldkorn Ekspressen. Det blev udviklet af SilverRock Productions, der også stod bag bag tv-2 spilsucceserne Oscar (1988) & Hugo (1989). Bagmændene Ivan Sølvason og Niels Krogh Mortensen udviklede et år senere endnu et reklamespil Harald Hårdtand for Colgate. Begge spil er forholdsvis store med et udvidet gameplay og en for den tid flot grafik.
Her før internettet blev hvermandseje, skulle spillene distribueres på enten diskette og senere cd-rom. Da det samtidig tog det tid at installere og starte spil, skulle selv reklamespil være af forholdsvis god kvalitet og størrelse for at vække interesse. Der blev derfor udviklet færre, men længere og mere gennemarbejdede reklamespil i starthalvfemserne.
Reklamespillene fra at start-90'erne har en række fællestræk, som også kan genfindes i senere større reklamespil: det er gennemarbejdede (baner til) spil med eksplicit reklame introduktion, men i spillet kan reklamen være mere implicit.
Online reklamespil
Lanceringen af world wide web i 1992 og den efterfølgende hastige udbredelse får ikke de store konsekvenser for reklamespillene de første år. Der kommer online elementer som fælles highscore eller muligheder for multiplayerspil. Det er stadig større reklamespil udsendt på cd-rom der dominerer og de findes også den dag i dag i form af ekstra gratis baner til populære spil, men også som selvstændige produktioner lavet udelukkende for reklamens skyld, som Americas Army - et kampspil, hvor man kan prøve at være soldat i kamp for den amerikanske hær.
Først efter lanceringen og udbredelsen af javascript(1995) og flash (1996) sker der en ændring i spilmarkedet. Det forårsager et boom i små, gratis, online spil, som har udfordret spilindustrien. For reklamespillene betyder det, at det ikke længere er nok er at være gratis. For at trække spillere til og komme ud med deres budskab får reklamespillene efterhånden samme karakter som reklamefilm: korte med et originalt, iøjnefaldende twist eller pointe.
Mobile reklamespil
De små spil er blevet endnu mere populære med udbredelsen af smartphones i årene op til 2010 kom der for alvor økonomi i at udvikle dem. De fleste mobile reklamespil er gratis baner, som skal få brugerne til at købe spillet, men også eksempler på reklamespil for andre produkter som Disneys RhinoBall, et reklamespil for tegnefilmen bolt, der har klare ligheder med det populære iphonespil Super Monkey Ball. Den største ændring er at reklamespillene får sig en ny platform og ikke længere blot er et fænomen på nettet og PC'en.

Rhinoball, 2010, Iphone
Reklamer i betalingsspil
Det første eksempel på indbygget reklamer i betalingsspil - på engelsk in-game-advertising 4 - udgives også i 83. Det er Pole Position ||, hvor der på er reklamer for 7-eleven m.fl. langs banen. I den første udgave fra 1982 er der også reklamer, men for firmaets egne spil, hvilket hverken giver samme udfordringer eller muligheder, som når to firmaer indgår i en alliance:

Pole Position II, 1983, Namco
- Fordelen ved de indbyggede reklamer er for udvikleren en ekstra indtægt, mens sponsorfirmaet får udbredt sit navn og produkt.
- Udfordringen for sponsorfirma er risiko ved manglende salg eller dårlig omtale og for spilproducenten er der en risiko for, at spillerne ikke vil betale for et spil fyld med reklamer.
Der er mange eksempler på såvel eks- som implicitte reklamer i betalingspil. De eksplicitte kommer frem med buskabet, men det kan virker anstrengende med reklamer i et spil man har betalt for. Derfor placeres de oftest, hvor de forekommer i virkeligheden - bannere, plakater, butikker, automater m.v. De er hyppige i sportspil, hvor der reklamer for virkelige produkter på banderne. I de implicitte kan reklamen eks. bestå i at et produkt indgår i gameplayet - det er mindre stødende for spilleren, men samtidig kan det være at spillerne slet ikke lægge mærke til produktet.
Sponsorer og spil
- Kom med et kvalificeret bud på, hvilke sponsorer der optræder i hvilke spil. Begrund det ud fra fordele og ulemper for hhv sponsor og spiludvikler
- Gæt på om reklamen sker im- eller eksplicit.
Spil Afrika Burnout Paradise Farmville Fifa 94 Metal Gear Solid Sims 3 safarispil bilspil byg en gård fodboldspil skydespil byg eget hjem Sponsorer Ipod Mac Donalds Obama Panasonic Sony-kamera Vespa
- Sammenhold bud i klassen og se svaret her
- Obama valgte at betale for reklamer i flere spil.- Diskuter hvilke overvejelser der kan ligge bag.
Reklamespils betydning
Reklamespillenes fremkomst har konkret haft betydning for betalingsspillene, der er nødt til at præstere noget ekstraordinært i forhold til de gratis spil, hvis de skal kunne sælges. Men mere overordnet er de gratis reklamespil også et udtryk for en ny situation, hvor opmærksomhed er penge værd. Det er et kendt fænomen fra reklamekanalerne på tv, men med internettet og informationssamfundet er der kommet så megen gratis information og underholdning, at det kan være svært at få fat i forbrugerne opmærksomhed og man derfor vil betale meget for at kunne komme ud med sit budskab eller udbrede kendskabet til sit produkt.
I de senere år tjener de "gratis" apps og spil også flere og flere penge på de informationer de kan samle om brugeren direkte i de oplysningerne brugeren giver eller indirekte ved at få adgang til sensorer og filer på mobilen uden at brugeren lægger mærke til det. - Se mere i forløbet om brugertracking.
