Analyse af et fysikforsøg

Med mindre jeres underviser har valgt et andet forsøg, skal vi arbejde med gaslovene.

Det forudsætter, at vi har læst fysikteorien bag idealgasligningen og gaslovene. Derfor ved vi at idealgasligningen se sådan ud:

pV=nRT hvor

p er tryk målt i Pascal (Pa)
V er volumen målt i kubikmeter (m3)
n er stofmængden målt i mol
R er gaskonstanten som er 8,31 J/(mol*K)
T er temperatur målt i Kelvin (K)

Hvis vi forudsætter at stofmængden er konstant, kan der laves tre forskellige forsøg, et for hver af de tre sidste variable.
Dvs.
Forsøg 1: Boyle-Mariottes lov hvor T fastholdes
Forsøg 2: Gay–Lussacs 1. lov hvor V fastholdes
Forsøg 3: Gay–Lussacs 2. lov hvor p fastholdes

Det er muligt at lave en løsning, hvor alle tre gaslove vises på en gang, men det er MEGET svært samtidig at sikre en fornuftig forståelse af hvad der egentlig sker i forsøget …

Opgave 1

Med udgangspunkt i et af ovenstående forsøg skal følgende spørgsmål besvares:

  1. Hvorfor er det en god ide netop at simulere forsøg om dette emne i stedet for at udføre det?
  2. Hvad kan indgå i en apparatopstilling?
  3. Hvordan udføres forsøget?
  4. Hvilken fysikteori ligger bag forsøget?
  5. Hvilke beregninger skal der foretages på forsøgets data?
  6. Hvilke parametre vil det være interessant at kunne ændre på under en simulation?
  7. Hvilke oplagte fejlkilder er der?
Referencer
1. Martin Damhus: Grundbog i datalogi; Systime, 2008; s. 264-270 – Projektarbejde
Medmindre andet er angivet, er indholdet af denne side licenseret under Creative Commons Attribution-NonCommercial 3.0 License