SMS - Historie og Betydning

Første mobiltelefon

Den første "mobile telefon", der blev introduceret på det svenske marked af TeliaSonera og Ericsson i 1956, var beregnet til installation i biler, selvom et bilbatteri knap nok havde strøm nok til at drive telefonen. Telefonen var en moppedreng på 40 kg, der typisk blev installeret i bagagerummet med betjeningsenheden placeret ved instrumentbrættet. Der var ikke helt tale om en mobiltelefon, som vi kender den i dag, men det var noget helt nyt og revolutionerende, at man på denne måde kunne ringe direkte fra sin bil. Det var den første mobiltelefon, der ikke krævede en menneskelig operatør til at forbinde brugeren til en telefonlinje.

MTA står for Mobiltelefonisystem A, der blev introduceret i 1956 som et fuldautomatisk opkoblingssystem og var i brug indtil 1967 med blot 125 abonnenter. MTA nåede kun at tilbyde dækning i fire af de store svenske byer. Efterfølgeren blev navngivet MTB og var i brug frem til 1983 med samlet 600 abonnenter. Den endelige version hed MTD og blev anvendt frem til 1987 med et højdepunkt på hele 20.000 brugere med 700 ansatte telefonoperatører. MTD blev fra 1976 også implementeret i Norge og Danmark, der på den måde tillod roaming i de Skandinaviske lande.

1956_SRA_Ericsson_MTA.png
Ericsson MTA 1956
1983_Motorola_DynaTAC_8000X.png
Motorola DynaTAC 8000X 1983

Den første håndholdte mobiltelefon blev annonceret i 1973 af Motorola - og også afprøvet for første gang på dette tidspunkt - men kom alligevel ikke på markedet før 1983, hvor den fik tilnavnet mursten. Den vejede 800 gram og var 25 cm høj. Den havde batterikapacitet til ca. 30 minutters taletid og 8 timers standbytid. Det tog 10 timer at genoplade telefonen. Den havde et LED display og mulighed for at lagre 30 telefonnumre. Prisen på telefonen var $3.995 i 1983 dollars.

Trods telefonens meget høje pris var efterspørgslen enorm. Alle ville gerne have mulighed for at kunne ringe, hvor end de befandt sig og altid være tilgængelige. Flere tusinde stod hurtigt på venteliste til at købe Motorola DynaTAC 8000X.

En reklamefilm lavet af Motorola i 1980 for mobilteknologi kan ses her.

Telefonen var ikke nok i sig selv da det var nødvendigt at lave et netværk, som telefonen kunne bruge til opkald. Det første 1G netværk til trådløs mobilkommunikation blev etableret i Japan i 1979. 1G teknologien var kendetegnet ved at være analog. Dette blev efterfulgt af NMT (Nordic Mobile Telephone) netværket i Danmark, Finland, Norge og Sverige i 1981. Samtidig med at DynaTAC 8000X kom på markedet i USA blev det første 1G netværk også etableret i landet af firmaet Ameritech.

Mobiltelefonens udvikling frem til i dag

Efter successen med DynaTAC 8000X fulgte Motorola op med den langt mindre og lettere MicroTAC 9800X i 1989. Det var den mindste og letteste telefon på markedet på daværende tidspunkt. Som noget nyt fandt Motorolas ingeniører på at placere en del af telefonens hardware i en sektion, der hang fast med et hængsel. Klaptelefonen var født, og konceptet lever videre i mange telefoner i dag.

Nogle af de mange muligheder inkluderede sikkerhedskoder, operationer med to telefonnumre, betalings- og valutaomregner, notefunktion, håndfri betjening, tastetoner, hukommelsesbeskyttelse, lager til telefonnumre og navne samt valgmuligheder i forhold til det trådløse mobilnetværk. Telefonen var allerede på vej til at kunne mere end blot at foretage almindelige samtaler.

I 1996 lykkedes det Motorola at gøre sine telefoner endnu mindre med modellen StarTAC, der vejede blot 86 gram. StarTAC stormede frem og blev en særdeles populær mobiltelefon med ikke mindre end 60 millioner solgte eksemplarer - dette ikke mindst på grund af forgængerens delvise klapdesign. Designet af StarTAC's mere gennemførte klap-koncept blev kopieret af mange andre producenter, og en stor del af nutidens mobiltelefoner bruger konceptet den dag i dag.

Det var en af de første mobiltelefoner, der tilbød en vibrationsalarm i stedet for en ringetone. De sidste digitale udgaver af telefonen tilbød også muligheden for at sende og modtage SMS beskeder.

1998 blev året, hvor Nokia fandt ud af at pakke den eksterne antenne væk og sikrede på den måde telefonerne et mere strømlinet æstetisk udseende. Resultatet var Nokia 8810, der var den første ægte "candy bar"-telefon. I dag er det en sjældenhed at se en antenne stritte ud fra en mobiltelefon.

På et tidspunkt da de fleste mobiltelefoner lignede hinanden temmelig meget, besluttede Motorola at gøre noget ved ensartetheden og introducerede Razr V3. En slank klaptelefon med en stor skærm, smart tastatur, indbygget kamera og multimedia-faciliteter. I 2004 var Razr designmæssigt i den grad noget for sig selv, og den blev meget populær.

Apple_iPhone_2007.png
Apple iPhone 2007

I 2007 blev touch-telefonen for alvor født da Apples iPhone kom frem. Flere andre telefoner havde banet vejen for Apples iPhone men som altid tilførte Apple et cool design, der gjorde teknologien mere indbydende end tidligere.

Før telefonen havde Apple markeret sig med produkter som Apple II, Macintosh computeren og iPod, der alle gjorde indtryk markedsmæssigt og var trendsættende i forhold til smart design. På samme måde er iPhone betydeligt mere end bare en mobiltelefon, da den også er en lommecomputer, en spillemaskine og har mange multimedia-faciliteter. Derudover giver den mulighed for højhastighedsadgang til internettet, e-mail, Facebook, Twitter og YouTube, så længe der bare er mobildækning. Designmæssigt er iPhone tilstrækkelig nyskabende til, at mange producenter efterfølgende lancerer iPhone look-a-likes.

htc-dream.jpg
HTC Dream 2008

Sideløbende med Apples udvikling af iPhone har HTC, de seneste år i tæt samarbejde med bl.a. Google om styresystemet Android, udviklet smart phones der ligger i hård konkurrence med iPhone. HTC's første Android telefon hed HTC Dream og kom på markedet i 2008 samme år som Apple lancerede deres iPhone 3G telefon.

I 2010 kom HTC Desire og senere HTC Desire HD, der begge er blevet meget populære smartphones.[4]

htc-desire.jpg
HTC Desire 2010
sony-ericsson-smartphone.jpg
Sony Ericsson PSP Smartphone 2010

Sony Ericsson er i den grad også med på Android smartphone vognen med mange prisbevidste modeller. Her er vist et nyt skud på stammen, der ifølge Engadget skulle være en PSP lignende Smartphone fra Sony Ericsson.

GSM teknologien

GSM er den mest udbredte form for mobiltelefoni. Læs om teknologien på Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/GSM og forbered en fremlæggelse af

  • hvad GSM er for en teknologi
  • historien bag GSM
  • lidt om de tekniske aspekter ved GSM

SMS'ens oprindelse

SMS står for short message service og blev skabt som et test- og kommunikationssystem til teknikere, der arbejdede med det mobile netværk[3]. Teknologien begrænser sig til 160 tegn per besked, men denne grænse er selvfølgelig blevet håndteret af de nyere telefoner, så den stort set ikke mærkes længere.

Det kom som en stor overraskelse for hele mobilindustrien, da SMS i 1999 meget hurtigt fik udbredt succes. I januar 1999, der var den første måned, hvor brugere i Storbritannien kunne sende beskeder på tværs af netværk, blev der sendt 40 millioner tekstbeskeder. I april 2000 var dette tal steget til 360 millioner. The Guardian skrev i en artikel 3. juni 2000 (frit oversat): "Hvem skulle have troet det: Det store boom i brugen af mobiltelefoner kom ikke i form af det talte ord men i stedet som skrevne beskeder."[5]

SMS servicens store popularitet var så stor en overraskelse for teleudbyderne, at SMS servicen i begyndelsen var gratis. Det var først senere, at forbrugerne kunne blive overraskede over de store regninger de mange SMS beskeder kunne medføre.

Det var allerede i 1980'erne, at de første idéer om at lave en tekstbesked service som en del af den nye GSM standard, blev skitseret. Formålet var at give en mulighed for at sende kort en-vejs information til mobilbrugerne, som fx. nyheds flash som man ser i bunden af TV skærmen. Andre muligheder var børsnyheder, sportsresultater, vejrmeldinger og helt friske trafikinformationer. Korte beskeder sendt fra udbyderes hjemmesider var også planlagt. Målgruppen for tekstbeskederne var i første omgang tænkt som forretningsfolk, der gerne ville opdateres nemt og hurtigt[2].

Da GSM standarderne blev formuleret i 1985 blev der diskuteret en standard for både at modtage og sende tekstbeskeder. Det første forslag til SMS standarden blev lavet med bidrag fra Tyskland og Frankrig ved GSM mødet i februar 1985 i Oslo. Der blev arbejdet videre med forslaget i en delgruppe under GSM arbejdet. Resultatet blev godkendt af hovedgruppen bag GSM i et dokument juni 1985, der blev videresendt til industrien[6]. I maj 1987 blev det udarbejdede materiale givet til et udvalg kaldet IDEG (Implementation of Data and Telematic Services Experts Group), der fik til opgave at lave en standard for et system til korte tekstbeskeder til GSM standarden[7]. IDEG (der senere fik navnet WP4) lavede i store træk den SMS standard, vi bruger den dag i dag.

Airwide Solutions' Neil Papworth sendte den første kommercielle tekstbesked i december 1992. Han sendte beskeden "Merry Christmas" fra en PC til Vodafone's Richard Jarvis, der var på GSM netværket i Storbritannien. Det siges, at Riku Pihkonen, en ingeniørstuderende, der arbejdede for Nokia, sendte den første tekstbesked fra en GSM telefon i 1992[7].

Selvom mobiltelefoner allerede i starten af 1990'erne kunne sende SMS beskeder fik det kun en lille udbredelse frem til gennembruddet i 1999. Et af problemerne var, at det ikke var muligt at sende beskeder til brugere, der benyttede sig af andre operatører end én selv. Hvis du fx. har telefonabonnement ved Telia, så ville du ikke kunne sende en besked til din veninde, der bruger TDC. En næsten utænkelig teknisk forhindring den dag i dag! Desuden blev mobiltelefonen først udbredt blandt unge mennesker, der ses som den største målgruppe for den nye teknologi, i slutningen af 90'erne[7].

SMS'ens betydning

SMS beskeden og mobiltelefonen generelt har haft enorm betydning for den måde mange mennesker kommunikerer på. Især unge mennesker har i høj grad udvidet og ændret deres måde at kommunikere med hinanden. Analysefirmaet Nielsen har lavet en undersøgelse i USA af unges mobilvaner, hvor resultatet var, at amerikanske teenagere bruger deres mobiltelefoner til at sende og modtage gennemsnitligt 3.339 SMS'er hver måned i andet kvartal måned 2010. Amerikanske teenageres gennemsnitlige brug af sms svarer til seks beskeder per vågne time[3].

Den eneste aldersgruppe, der taler mindre i mobiltelefon end teenagerne, er voksne over 55 år, oplyser Nielsen torsdag i et blogindlæg, der præsenterer konklusionerne fra analysefirmaets nye rapport[8].

Det er lettere, hurtigere og sjovere at sende en SMS end at lave et opkald, svarer teenagere i Nielsens spørgeundersøgelse. Selv teenagernes mobildatabrug ser ud til at være en udløber af SMS-tilgangen: Den mest almindelige datatjeneste er MMS, der står for multimedia messaging service. 62 procent af teenage-respondenterne svarer, at de har brugt de såkaldte billedbeskeder i løbet af de sidste 30 dage. Det er en stigning fra 55 procent sidste år[3].

Nedenstående figur fra Nielsens undersøgelse viser antallet af sendte SMS beskeder blandt amerikanske mobilbrugere i andet kvartal 2009 og 2010 fordelt på aldersgruppe[8]:

stat-sms-aldersgruppe.jpeg

Der er stadig en stigende tendens til at antallet af sendte SMS beskeder stiger i alle aldersgrupper. Antallet af sendte SMS beskeder er klart størst i gruppen af unge fra 13-17 år og dernæst blandt unge fra 18-24 år.

Sms-glade unge gider ikke telefonere

Læs artiklen sms-glade-unge-gider-ikke-telefonere.html og diskutér, hvorvidt artiklens stemmer overens med Jeres egne holdninger til SMS og telefonsamtaler.

Unge SMS'er under sex

Læs artiklen unge-smser-under-sex.html og diskutér, hvad I mener om artiklens statistiske facts. Kan I ofte tænke, at I lige er nødt til at checke telefonen eller Facebook. Er det mere eller mindre ubevidst eller helt bevidst?

Referencer
1. ActiveXperts: Introduction to SMS and SMS Messaging Services; www.activexperts.com, 2011; http://www.activexperts.com/mmserver/sms/smsintro/
2. besttextmarketing: History of Short Message Service (SMS); www.besttextmarketing.com, 2010 ; http://www.besttextmarketing.com/sms-marketing/history-of-short-message-service-sms/
3. Stephen Lawson: Amerikanske teenagere går sms-amok; www.computerworld.dk, 2010 ; http://www.computerworld.dk/art/102148/amerikanske-teenagere-gaar-sms-amok
4. Marvin Ferrell: HTC “Quietly Smart” :Quietly Becoming Worlds #1 Smartphone Maker; androidheadlines.com, 2011; http://androidheadlines.com/2011/05/htc-quietly-smart-quietly-becoming-worlds-1-smartphone-maker.html
5. The Guardian: The joy of text; www.guardian.co.uk, 2000; http://www.guardian.co.uk/theguardian/2000/jun/03/weekend7.weekend1
6. Informer Technologies, Inc.: SMS Wiki; sms1.software.informer.com, 2011; http://sms1.software.informer.com/wiki/
7. Shawn McClain: The History of SMS Texting; www.ehow.com, 2009; http://www.ehow.com/about_6402309_history-sms-texting.html.
8. Nielsen Wire: U.S. Teen Mobile Report: Calling Yesterday, Texting Today, Using Apps Tomorrow; blog.nielsen.com, 2010; http://blog.nielsen.com/nielsenwire/online_mobile/u-s-teen-mobile-report-calling-yesterday-texting-today-using-apps-tomorrow/print
9. on SMS: Short Message Service (SMS); www.onsms.com, 2010; http://www.onsms.com/short-message-service-sms/
Medmindre andet er angivet, er indholdet af denne side licenseret under Creative Commons Attribution-NonCommercial 3.0 License