Venneapplikationer - Internet

Den basale teknologi bag internettet er forholdsvis enkel, men den er alligevel en af de vigtigste opfindelser i det 20. århundrede, da den var med til at gøre global kommunikation enkel og tilgængelig. Det har især haft betydning for vores muligheder for at kommunikere på tværs af tid og sted, så det er muligt at finde og opretholde venskaber selvom man bor langt væk fra hinanden.

Det vi kender som internettet er et netværk af computere over hele jorden. Det er distribueret, så der ikke er en central server som al trafik går igennem. Arkitekturen bag internettet bygger på flg. koncepter: internetprotokollen, navneservere & routere.

Internetprotokol

Internetprotokollen - ip - er det mest basale regelsæt for hvordan man sender filer mellem netværk. Den beskriver hvordan data adresseres - ip-adresser -, samt hvordan de opdeles i smådele - ip-pakker - og (videre)sendes - routes. IP er udviklet som en let, billig og enkel måde at kommunikere på ustabile netværk, så den tjekker ikke om data kommer frem, men beskriver udelukkende, hvordan data bedst muligt sendes videre. Med ip (videre)sendes data blot og intet gemmes, så derfor beskrives metoden også som upålidelig eller "så god som mulig" - "best effort".

Se din vej på internettet

Klik ind på [http://www.yougetsignal.com/tools/visual-tracert/ yougetsignal.com - Visual Trace Route, der viser vejen trafikken går på internettet. Obs! programmet ligger på en server i USA, så trafikken ses som sad du i USA.

  • Undersøg websteders placering:
    • Undersøg den fysiske placering af facebook.dk, google.com, arto.dk, twitter.com, instagram.com…
    • Er der en sammenhæng mellem endelser og placering- hvorfor (ikke)?
  • Undersøg hvilken vej trafikken tager på nettet ved at indtaste eks. google.com & dr.dk:
    • Følger den samme vej, hvis du kalder samme side igen?
    • Følger den den korteste vej? Hvorfor (ikke)?
  • Skift til proxy.trace og undersøg traffiken USA-Danmark:
    • Går trafikken fra din computer til yougetsignal samme vej som fra yougetsignal til dr.dk?
    • Hvilke argumenter kan der være for/imod at trafikken går samme vej?

Ip-adresse

Enhver enhed på Internettet - computer, printer, router m.m. - skal have en unik ip-adresse i form af et binært tal. I den aktuelle standard IPv4 er der afsat 4 bytes til ip-adresser, så her skrives ip-adresser i 4 decimaltal fra 0-255 (1 byte = 8bit: 28), der adskilt af punktum. Men de 4 bytes i IPv4 giver kun lidt over 4 milliarder forskellige adresser, hvilket langt fra er nok. Derfor er der en ny standard på vej kaldet IPv6, som med 6 bytes giver it 2128 ) langt flere adresser end der bliver brug for i overskuelig fremtid.

Tildelingen af ip-adresser administreres af Internet Assigned Numbers Authority (IANA), som tildeler en række adresser til 4 regionale organisationer, hvor firmaer og andre udbydere kan anmode om adresser. Det er udbyderen, der tildeler dig og andre brugere den endelige ip-adresse. Første del af ip-nummeret peger på adressen på et netværksudbyderen, mens sidste del af ip-adressen er reserveret til numre på maskinerne i de lokale net.

For at udnytte adresserne bedst muligt, har skoler eksempelvis ét ip-nummer, der er fælles og som alle skolens computere sluses igennem. Hjemme har du sandsynligvis en dynamisk adresse, så computeren får en adresse når den logges på, men så snart den logges af, så gives ip-adressen til en anden computer. Når man udvikler applikationer kan man altså ikke regne med at den samme bruger altid har samme ip-adresse, så man må bruge andre måder for at genkende en bruger. Disse dynamiske adresser har også gjort det muligt at være anonym på nettet, hvilket har haft stor betydning for en række politiske bloggere og twittere.

Se din ip-adresse

Klik ind på Yougetsignal.com - Network-location
- Find ud af, hvilken ip-adresse du har
- Er der tal der går igen i dine venners ip-adresser - hvorfor?
- Gem adressen i en note og tjek ip'en når du logger på igen? - er den ny, hvorfor?

IP-pakke

Internetprotokollen beskriver også, hvordan en fil opdeles - fragmenteres - i mange små dele. Hver del fylder i reglen ca. 500 bytes og kaldes en ip-pakke. Ved at opdele filen inden den sendes, så kommer noget af filen frem selvom der skulle ske brud på kommunikationen. Det er op til modtageren at tjekke, om alle pakker er kommet og om de er i rigtig rækkefølge. Her gøres ofte brug af et ekstra regelsæt som Transmission Control Protocol - TCP - eller - UDP. Udover data er der i hver ip-pakke en header, hvor afsender og modtagers ip-adresse står sammen med en række andre oplysninger som protokol, pakkens størrelse samt hvor pakken hører til i den afsendte fil.

Indsæt ip-adresserne i din browser og se, hvem det er!
64.233.168.113
64.233.168.191
63.135.90.70
80.160.88.50
173.194.115.72
173.252.120.68

Medmindre andet er angivet, er indholdet af denne side licenseret under Creative Commons Attribution-NonCommercial 3.0 License